tag:blogger.com,1999:blog-48428745378731206912024-02-07T21:52:48.603-08:00Noget AnderledesAnonymoushttp://www.blogger.com/profile/00597928206757145828noreply@blogger.comBlogger5125tag:blogger.com,1999:blog-4842874537873120691.post-86360930447646560132014-05-04T11:12:00.004-07:002014-05-04T11:16:31.096-07:00MISSION ACCOMPLISHED?<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="text-align: left;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;">Så for den da! Nu er det dælendulme ved at være forår i Praia, sådan for alvor. Bladene på træerne rundt omkring er efterhånden sprunget helt ud, lidoerne er ved at blive sat op på stranden, og her på OnDa Road har vi nu satme... stadig ikke fået nogen gæster. </span><span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;">Der troede I lige. Men faktum er, at der stadig ikke er dukket nogen mennesker op, der, ligesom mig, har lyst til at udforske hvad Praia a Mare har at byde på. Det håber jeg dog der gør, inden jeg rejser hjemad. Ellers vil den del af opholdet godt nok have været lidt af en fuser.</span><br />
<br style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;" />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;">Martina havde dog advaret mig dog ganske vist omkring den potentielle stilleperiode i løbet af foråret. Hun gjorde det klart for mig allerede tilbage i februar, at både marts og april var lavvandsmåneder, når det kommer til gæstebesøg. Men nu hvor vi er nået ind i maj, har jeg tilladt mig at skyde mine forventninger helt i vejret!</span><br />
<br style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;" />
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;">Gad vide om jeg overhovedet kan finde ud af at være her, når der kommer betalende folk på besøg?</span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;"><br /></span>
<br />
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimdFoZGjF6hIkxMRm7PSDhAMphu3dYhpmWMMVUGyuMMOKWERQveBB5SmomMKX-PKZ2HLH2JcDCQzLlkLOGIoyMl9pTrEdVRtVdcLsjQR1xeHQb7crUn0fLe4F3pvaUIu1bFLQOiiPJAdY/s1600/IMG_9416.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEimdFoZGjF6hIkxMRm7PSDhAMphu3dYhpmWMMVUGyuMMOKWERQveBB5SmomMKX-PKZ2HLH2JcDCQzLlkLOGIoyMl9pTrEdVRtVdcLsjQR1xeHQb7crUn0fLe4F3pvaUIu1bFLQOiiPJAdY/s1600/IMG_9416.JPG" height="213" width="320" /></a></span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;">
</span>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 150%;"><i><span style="font-size: x-small;">(Ét ud af 1.100 billeder jeg tog forleden aften - glæd jer til at se slutproduktet)</span></i></span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;"><br /></span>
<br />
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;">Det må tiden vise. Besøg får
jeg i hvert fald snart uanset hvad, det er stensikkert. Min kære
familie har nemlig planlagt en tur til Italien, blandt andet for at
besøge mig her i det syditalienske. Og dét glæder jeg mig til!
Rigtig, rigtig meget! Turen går også til Napoli blandt andet, og
Amalfi-kysten, hvor jeg også kommer til at gøre dem selskab. Så
mindsandten om jeg ikke også selv får lidt ferie... fra min
ferie.<br /><br />Apropos ferie i øvrigt, så har Martina jo været på
ferie de sidste to ugers tid. Hun kommer hjem her sent i aften, og
vil garenteret være helt oppe at ringe over at hun nu har rundet 100
besøgte lande. Forståeligt. At rejse er vist noget af dét hun
brænder allermest for her i livet, lige bortset fra at bekymre sig
om Papi.<br /><br />Vi har faktisk hygget os ganske fint, han og jeg,
mens hun har været væk. Jeg er dog ikke blevet synderligt meget
bedre til italiensk i den tid, beklageligvis. Jeg er bare blevet
bekræftet i, at jeg lige præcis kan tale og forstå tilstrækkeligt
til at kunne begå mig (i hvert fald blandt folk, som ved jeg ikke
taler sproget særligt godt). Det er lidt en skam, at jeg ikke er
blevet bedre. Men det kan være jeg kommer efter det, når jeg lige
pludselig skal til at være den person, der taler sproget bedst, når
min familie kommer på besøg.<br /><br />Anyhow. Med blot en måned
tilbage af mit ophold, er jeg så småt begyndt at planlægge hvad
der skal ske når jeg kommer hjem. Og der er nok at tænke på.
Førsteprioriteten er dog helt klart at finde mig et arbejde, så jeg
kan tjene til dagen og vejen henover sommeren (nu hvor jeg ikke får
SU), helst med et nogenlunde stabilt antal timer om ugen (så hey,
kære læsere, hvis I kender nogen, som...........). Her i løbet af
april har jeg nemlig mistet mit job som blindeledsager, fordi min
tilknyttede borger er flyttet. Det kom ret pludseligt, også for ham
selv. Men han er sgu flyttet op til sin familie i Nordjylland. <br /><br />Det
betyder, at mit job hos Midgaard Event nu er min eneste umiddelbare
indtægtskilde, og indenfor den branche er sommeren ikke just
højsæson. Så der må jeg skrabe til mig hvad jeg kan, hvis der
dukker en tjans op.<br /><br />Heldigvis har der allerede været bud
efter mig til ét event. Det er ganske vist allerede dagen efter jeg
er kommet hjem, men hul i det! Haps, sagde Alexander straks til sin
eventkoordinator. Heldigvis skal jeg ikke døje med jetlag...<br /><br />Men
angående job og penge og alt dét der, så gør jeg mig faktisk også
nogle helt andre overvejelser. Jeg har nemlig fået et tilbuddet om
at komme herned igen i august og bestyre en lido (!). Så vidt jeg
har forstået det, så er det én, Martina har fået overdraget
midlertidigt fra sin bror, som selv overtog den fordi det var en god
deal for ham selv i sin tid. Der kom dog noget i vejen, så han har
videregivet ansvaret for den til Martina denne sommer. Og nu vil hun
simpelthen have mig til at køre den i august, hvor der er allermest
run på.<br /><br />Og det er lidt vildt. Jeg skal lige have vendt det
med hende her én af dagene og høre hvad det helt konkret vil
indebære, hvis jeg skal herned igen. Og om tilbuddet rent faktisk er
seriøst. Det var nemlig noget hun nævnte lidt henkastet lige før
hun tog på ferie. Uheldigvis for hende har jeg dog allerede lagt
planer i august, men hvis det kan lade sig gøre at jeg kan komme
tilbage i juli, og måske tjene en lille mønt på det, så kunne det
godt være værd at overveje. Jeg må høre hende nærmere ad.<br /><br />Men
under alle omstændigheder, så var det rart for mig at høre, at hun
har tænkt på mig i det anliggende. Uanset om det ender med at jeg
tager herned igen, lader det til at jeg i denne omgang kan tage
herfra med god samvittighed, og vide, at jeg har efterladt et godt
indtryk af mig selv hos hende (og Papi). Som bekendt blev det for
noget tid siden et erklæret mål for mig at overbevise hende om, at
jeg ikke er så uduelig som hun måske frygtede i første omgang. Nu
er spørgsmålet så bare om jeg kan holde dampen oppe i løbet af de
kommende tredive dage...<br /><br />Jeg tror i øvrigt også jeg kan
vinde nogle ekstra point ved at tage mig af de to australiere, når
de kommer næste weekend, og sætte dem ind i sagerne. Det er i hvert
fald noget, jeg har tænkt mig at gøre, egentlig også bare for at
bevise overfor mig selv, at jeg har styr på skidtet her. For hvis
jeg kan lære hvad jeg ved fra mig, så må det vel anses som en god
indikator for, at jeg selv har forstået det.<br /><br />Spændende,
spændende.<br /><br />Så får I ikke mere for dét klik. </span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00597928206757145828noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4842874537873120691.post-49683277991101228502014-04-17T10:39:00.001-07:002014-04-17T11:01:37.553-07:00IT MIGHT SEEM CRAZY WHAT I'M 'BOUT TO SAY<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">”<span style="font-size: small;">Sunshine's here, you can take a break” var hvad
Martina sagde til Kevin og mig, da solen stod højt på himlen, dagen
inden han skulle rejse hjem.<br /><br />To dage inden da, på en
overskyet søndag med småregn, var han og jeg taget på udflugt til
et afsides strandområde, som Kevin gerne ville se inden han tog
hjem. Jeg havde selv været der to ugers tid forinden med Erik og
Kendra, så kendte denne gang godt vejen og synet. Og det skulle
Kevin sgu også opleve, uanset vejret. Så vi tog afsted. Og det var
da også en ok tur vi havde os, bevares. Vi hyggede os i hvert fald
gevaldigt. Men vejret efterlod os nu alligevel noget at fantasere
om.<br /><br />Så da Martina gav os fri midt på dagen to dage senere,
fordi vejret simpelthen var så godt, blev vi ellevilde – og tog
turen igen. Det er en 75 minutters vandretur, så det er som
udgangspunkt ikke noget man gør hver dag. Men vi var alligevel glade
for at vi gjorde det. Det er trods alt et noget pænere syn i godt
vejr. God stil af Martina, som jeg klikker bedre og bedre med for
hver uge der går.</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_cBa9feKe8OlWt8z4LawxmZ4-j9MlBMNHZ00JzrvplTvNmDkhXlCYcOiihe7StjKpWFPsQ25NoDm43HcLPYIQ0bs5AAauEaGWYWiqFKxpxC0ffn1fMhGjaZjibgIKLEfOLHlN0qPI8_c/s1600/IMG_8460.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj_cBa9feKe8OlWt8z4LawxmZ4-j9MlBMNHZ00JzrvplTvNmDkhXlCYcOiihe7StjKpWFPsQ25NoDm43HcLPYIQ0bs5AAauEaGWYWiqFKxpxC0ffn1fMhGjaZjibgIKLEfOLHlN0qPI8_c/s1600/IMG_8460.JPG" height="213" width="320" /></a><br /><i><span style="font-size: x-small;">(Kevin og jeg kigger tilbage på vores tilbagelagte rute - igen)</span></i></span></div>
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /><span style="line-height: 150%;">Anyhow. Siden min sidste opdatering er der sket ting og
sager hernede. I hvert fald oppe i mit hoved. Jeg føler mig mere og
mere overbevist om, at jeg kan få lov til at blive her i den tid,
jeg havde satset på forinden, altså til en gang sidst i maj eller
begyndelsen af juni. Både fordi det skrider fremad med det dersens
rengøringstamtam, men også fordi der ligger to temmelig konkrete
arbejdsopgaver og venter på mig senere på foråret. Og det har
givet mig meget mere ro på.</span></span><br />
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;"><br />Mine to temmelig konkrete
arbejdsopgaver er, måske ikke overraskende, at producere to styks
videofilm. Den ene skal være en slags reportage/dokumentation af en
tre-dags-fest, som finder sted fra d. 31. maj til d. 2. juni, hvilket
passer perfekt ind i mine planer om hvornår jeg godt kunne tænke
mig at vende snuden mod Danmark. Jeg forventer nu at komme hjem d.
3.<br /><br />Jeg forestiller mig, at den festweekend vil være et
glimrende klimaks og en perfekt afrunding på min tid hernede. Jeg
glæder mig i hvert fald meget. Alene fordi temaet for én af de
omtalte fester virkelig tiltaler mig. Det kan beskrives med ét ord:
<i>farvepulver</i>! Allerede nu går
jeg og forestiller mig hvordan det kommer til at se ud på
billederne.<br /><br />Og for at det ikke skal være løgn, så
har det faktisk været en drøm for mig gennem en længere periode at
få lov til at lave lige præcis sådan en produktion, med lige
præcis sådan et tema. <br /><br />Inspirationen kom til mig, da jeg i
sin tid så en video af en fyr ved navn Devin Graham, ét af mine
helt store idoler indenfor den her branche. Videoen er blevet optaget
under begivenheden ”Festival of Colors”, og selvom hans video er
blevet til på nogle lidt andre præmisser end min kommer til at
blive det (flere mennesker samt mere og bedre udstyr), så håber jeg
på, at jeg kan komme til at producere noget, der minder om det i
stil og udtryk.<br /><br />Hvis I har lyst, kan I se hans video ved at
følge <a href="https://www.youtube.com/watch?v=Hh-o5g4tLVE">dette link</a>.<br /><br />Det andet projekt, jeg har
fået lov til at stå for, er at få produceret en reklamevideo for
Martinas hostel. Vi fik ideen for halvanden uges tid siden, men er
ikke rigtigt kommet i gang endnu. Optagelserne kommer til at tage
noget tid. Primært fordi det kræver, at der rent faktisk kommer
nogle gæster, og at de har lyst til at være med til at gøre
reklame for foretagendet. Så indtil videre er det stadig bare ved
den gode idé. Men den er også god.<br /><br />I korte træk vil vi
forsøge at efterligne Pharrell Williams musikvideo til sangen Happy.
Og oppe i mit hoved giver det indtil videre fin mening. Jeg kan
sagtens se det ske på sigt.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<span style="color: #444444;"><br /></span>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5jQNuRLeuB_eqBdryosHOMz7Fl-VU9u6U-fA0-e-t5gGGIegJrrj7EQHcv63o_fXn3fD7VJ_r3SpncK1P1W1NaLykZNVYOhzl3cf43-3v8hhK-W6CiCr062j_kz85b6aw-wO0XHL_Muk/s1600/IMG_8403.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi5jQNuRLeuB_eqBdryosHOMz7Fl-VU9u6U-fA0-e-t5gGGIegJrrj7EQHcv63o_fXn3fD7VJ_r3SpncK1P1W1NaLykZNVYOhzl3cf43-3v8hhK-W6CiCr062j_kz85b6aw-wO0XHL_Muk/s1600/IMG_8403.JPG" height="213" width="320" /></a><br /><i><span style="font-size: x-small;">(Leg med lukketid på mit kamera)</span></i></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;"><br />Derudover, så er Kevin som bekendt taget tilbage til
USA. Så siden onsdag sidste uge har Clara og jeg været de eneste
workaway'ers. Der kommer to australiere i midten af maj, men der er
stadig lang tid til. Så lige nu går jeg mest og glæder mig til der
kommer gæster. Og så vidt jeg kan fornemme, så er det sgu lige før
vi kan erklære butikken for åben efterhånden. Der bliver dog næppe
overrendt af mennesker før vi når hen til juni eller juli, men lidt
nyt selskab håber jeg da på at få. Og det er såmænd ikke fordi
Clara, Martina og Papi keder mig. Jeg synes bare det kunne være
spændende at møde nogle andre mennesker også :-)<br /><br />Her de
seneste par dage har det faktisk bare været mig, Martina og Papi,
som har været i huset. Lørdag morgen tog Clara nemlig til Napoli,
og hun kom faktisk først tilbage i går aftes. Det var oprindeligt
planen, at hun bare ville tage på en weekendtur, men hun har
tilsyneladende haft det så godt på dét hostel hun boede på
deroppe, at hun var blevet der nogle ekstra dage. Vi har heldigvis
ikke været overbebyrdede hernede i Praia, så der har ikke været
nogle problemer på den front.<br /><br />Vi (især Martina) spekulerede
dog på hvor lang tid der ville gå, før Clara fandt på at rykke
teltpælene op og rejse et andet sted hen. Hun er nemlig i en noget
anden situation end jeg er.<br /><br />Hvor jeg har taget turen herned
for simpelthen bare at få en oplevelse i nogle anderledes og uvante
omgivelser, så er Claras ophold her i Praia ret beset bare
tidsfordriv. Hun venter nemlig på at få et italiensk pas, så hun
kan starte en ny tilværelse op i Europa. Hun var træt af at bo i
Brasilien og vender næppe tilbage dertil foreløbig, så modsat mig
har hun faktisk ikke rigtigt noget at se frem til ”på den anden
side af opholdet i Praia”.<br /><br />Og vi var begyndt at få
indtrykket af, at hun længes efter noget andet end et
workaway-ophold. Hun vil gerne bosætte sig et sted i Europa, få sig
et rigtigt job og tjene nogle penge. Så forståeligt nok er tiden
her hos Martina og Papi ikke for alvor tilfredsstillende for hende, i
hvert fald ikke i længden.<br /><br />Og nu er det så sket. Clara
forlader os, og det gør hun allerede i morgen. Hun bragte os nyheden
i morges om, at hun har fundet et hostel i Napoli, som mangler folk.
Og der kunne hun træde til med det samme. Så det gør hun. Lidt
overraskende, men så alligevel ikke så meget igen.<br /><br />Så fra i
morgen er det altså kun mig, Martina og Papi, der er i huset, indtil
d. 11. maj, hvor Luke og Emma fra Australien kommer og gør os
selskab (Martina tager i øvrigt på ferie d. 22. april og er væk to
ugers tid). Men det er også helt ok. Jeg føler nemlig, at de her
fem dage, hvor det primært kun har været Martina og mig der har
huseret her, har bragt os tættere på hinanden. Eksempelvis blev jeg
i søndags inviteret med til det helt store påskegilde hos Martinas
tante, og det var faktisk ret hyggeligt. Jeg forstod bjælle og
blikfang af hvad folk snakkede om, men det var sjovt at bruge dagen
på noget andet, end jeg er vant til, plus det var en lille reminder
om, at jeg simpelthen er nødt til at lære at snakke noget mere
italiensk.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiC1Av5pIelsmrEaBxWQACEVGYmCYED8-mja2nVxJPjq8bVLDlfXqIU6m-rAx5x-1KfyGReWYMH5hc4UmjOc9GK47z27GJDuv7v3I33BchvWkHcsHF0P2auVZU_5MXki4p4XdOjJkyUsTE/s1600/IMG_8468.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiC1Av5pIelsmrEaBxWQACEVGYmCYED8-mja2nVxJPjq8bVLDlfXqIU6m-rAx5x-1KfyGReWYMH5hc4UmjOc9GK47z27GJDuv7v3I33BchvWkHcsHF0P2auVZU_5MXki4p4XdOjJkyUsTE/s1600/IMG_8468.JPG" height="213" width="320" /></span></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="color: #444444; font-size: x-small;"><i>(Martina og jeg i færd med at dekorere trappevæggen med hostelbilleder)</i></span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="color: #444444; font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: small;"><br />Men hvad det angår, så bliver jeg faktisk gradvist
mere og mere sikker på hvordan jeg skal kommunikere med de lokale
hernede. Jeg har nærmest ingen fornemmelse for grammatiske regler,
men nogle enkelte ord og sætninger begynder efterhånden at sidde så
godt fast, at jeg sagtens kan klare mig i supermarkedet og på
pizzariaet. Og det er da bedre end ingenting.<br /><br />Så sent som i
forgårs formåede jeg rent faktisk at bestille en kebab udelukkende
ved at bruge mit italienske. Oversat til dansk forløb handlen
nogenlunde sådan her:<br /><br />Jeg træder ind i biksen, smiler og
siger: ”Hej.”<br />Joanna bag disken reagerer prompte, også
smilende: ”Hej.”<br />”En kebab, tak.” siger jeg, højt,
langsomt og tydeligt.<br />”Brød?” spørger Joanna, og hiver et
pitabrød op fra kurven.<br />”Ja tak.” svarer jeg.<br />”For take
away?” spørger hun mig – på engelsk.<br />”Ja... Hvordan siger
man dét?”<br />”Da portare.” forklarer hun mig. Nu ved I det
også.<br />Derefter går der et minuts tid, hvor ingen af os siger
noget. Efter Joanna har varmet pitaen og skrællet en smule kød af
den store kebabrulle bag hende spørger hun så: ”Med det
hele?”<br />”Uden dette.” siger jeg og peger på rødløgene
yderst til højre.<br />”[Something something]” siger Joanna og
smiler. Jeg er sikker på hun fortalte mig hvad rødløg hedder på
italiensk, men det opfangede jeg slet ikke.<br />Før Joanna når at
komme mig i forkøbet siger jeg efterfølgende: ”Og en smule
mayonaisse, tak.”<br />Hun nikker forstående og smilende, mens
drypper en smule mayonaisse over retten.<br />Til sidst rækker hun mig
min vare i en pose, beder om 4 euro, hvilket hun får, og siger:
”Tak, på gensyn.”<br />Jeg svarer selv: ”Tak, på gensyn.”,
går ud til min cykel og føler mig lige pludselig en hel centimeter
højere efter den succesoplevelse. <i>At købe en vare i en butik
uden at tale engelsk – </i>tjek!<br /><br />Men
der er selvfølgelig lang vej endnu. Forhåbentlig har jeg om
halvanden måned lært tilstrækkeligt til, at jeg kan føre en
nogenlunde samtale med Papi. Det er i hvert fald et ønskværdigt mål
at kunne dét inden jeg tager herfra.<br /><br />Den mand er simpelthen
så rar. Lige for tiden konverserer vi på en mærkværdig blanding
af fransk, engelsk og italiensk, lidt i stil med hvordan de snakker i
The Julekalender, vurderer jeg. Han kan lidt fransk, jeg kan lidt
fransk. Han opfanger nogle engelske ord hos os, og jeg opfanger nogle
italienske ord hos ham. Og sådan prøver vi os lidt frem. Jeg tror
min mest brugte italienske sætning overfor Papi er: ”come si
dice?” som betyder: ”hvordan siger man dét?”. Heldigvis for os
begge minder flere italienske og franske ord om hinanden, og dét
sprog er jeg trods alt lidt mere velbefærdet i. Så det skal nok
komme.<br /><br />En (anden) sjov ting ved Papi er i øvrigt, at
hostelworld.com engang lavede en artikel, som kun omhandlede
ham, hans baggrund og hans funktion her på OnDa Road. Jeg har
desværre ikke været i stand til at finde den. Men ved at søge lidt
på nettet har jeg i stedet fundet ud af, at i mange af de reviews
man kan finde om OnDa Road, får Papi ros af gæsterne.
Forståeligt.<br />Rygtet
vil i øvrigt vide, at han engang brugte sit renomé som led i et
salgstrick, da han mødte to backpackere for noget tid siden. Han
kunne se de ledte efter et sted at opholde sig, så han henvendte sig
til dem og fik på én eller anden måde fortalt dem, at han ejede
det her hostel, som havde plads til dem. Efter sigende skulle de to
backpackere have set lidt mistroiske ud, da han viste dem hen til sin
gamle, slidte Fiat, men dét fik han hurtigt lavet om på ved
simpelthen at pege to fingre mod sig selv og på bedste animerende
italienermanér udbryde: ”Papi!” - derefter var de solgt. Papi
havde de jo godt hørt om.<br /><br />Det var alt hvad jeg havde på hjerte
denne omgang. Jeg håber I alle sammen har det godt derhjemme. Jeg
savner jer, og glæder mig gevaldigt til at se jer igen til sommer! Men mon ikke I hører fra mig igen inden :-)</span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00597928206757145828noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4842874537873120691.post-21035633858996394432014-04-05T10:41:00.001-07:002014-04-05T10:41:22.406-07:00NYE STANDARDER FOR RENGØRING OG KOMMUNIKATION<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">”<span style="font-size: small;">De
er skøre de romere”, sagde en stor, stærk, rødhåret mand engang
i tidernes morgen. Og disse dage, efter at have opholdt mig her hos
Martina i lidt over to uger, begynder jeg at spekulere på, om det
ikke blot gælder romere, men også praianere (eller hvad man nu
kalder folk fra Praia a mare).<br /><br />Jeg kæmper i hvert fald stadig
med at vænne mig til nogle elementer i min hverdag hernede, der er
anderledes end derhjemme. Men det er okay, at det er anderledes –
det er dét jeg er kommet for.<br /><br />Udover at skulle vænne mig til at kunne overvære alle de solnedgange ved stranden, jeg overhovedet kan tænke mig, og at ingen hernede hverken låser
biler, hoveddøre eller cykler, skal jeg også lige have nogle
rengørings- og snakkevaner ind under huden. Og det er ikke så
lidt.</span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="font-size: small;"><br /></span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAECdKhMQdoRM_j1obks0txtKmNtTf5wOTVATcuWmInkEuqmli4cEtX6FU9K_8CI-48is22lXXg5XcP1WgAHqw6NP4BvRXh1lzqVnEhKrYbOuUQuYPEsyjogZ5p783kfw10_8AmmKR0jg/s1600/IMG_8264.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiAECdKhMQdoRM_j1obks0txtKmNtTf5wOTVATcuWmInkEuqmli4cEtX6FU9K_8CI-48is22lXXg5XcP1WgAHqw6NP4BvRXh1lzqVnEhKrYbOuUQuYPEsyjogZ5p783kfw10_8AmmKR0jg/s1600/IMG_8264.JPG" height="213" width="320" /></a></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 150%;"><span style="font-size: x-small;"><i>(Kevin og jeg skyder på livet løs med både kameaer og mobiltelefoner)</i></span></span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="font-size: small;"><br />Hvad angår rengøring, så er Martina i gang med at
introducere mig for et helt nyt mind-set når det kommer til at holde
huset pænt og rent. Indtil videre har hun, med et eksponentielt
stigende forventningsniveau, hver dag hevet fat i os (primært mig og
Clara), når der er noget i huset, hun ikke er tilfreds med. Det kan
være alt lige fra at have overset et par (i mine øjne nærmest
usynlige) brødkrummer på køkkenbordet til at have været for
sjuskede med rengøringen på ”vores” badeværelse (vi
workaway'ers har indtil videre vores eget badeværelse, indtil
gæsterne kommer).<br /><br />Hvad hun beder os om at gøre anderledes og
bedre er i sagens natur ikke raketvidenskab. Så vi skal nok lære
det med tiden. Vi skal som sagt bare lige have det ind under huden,
før det ikke længere er en udfordring (standarderne er uvante for
både mig og Clara). Men lige for tiden </span><span style="font-size: small;"><i>er</i></span><span style="font-size: small;">
det sgu en udfordring. Og det er ikke den eneste.<br /><br />Nogle gange
foregår ommunikationen i huset nemlig også på nogle andre
præmisser, end jeg er vant til. Det er en anelse svært at beskrive
på skrift, hvad der helt præcist foregår, men for at sætte det
bare en smule i relief, kan jeg nævne to af de træk, jeg føler
kendetegner den Martina, jeg har lært at kende indtil videre.<br /><br />Ét;
hun er en såkaldt 'sydlandsk' kvinde – forstået på den måde, at
den måde hun til tider agerer på falder fint i tråd med de
forforståelser man måske kan have af iltre, temperaments- og
udtryksfulde italienere. Og to; hun har ikke haft en lige så fin,
tryg og beskyttet opvækst, som jeg har. Hun har været vant til at
skulle tage ansvar for sig selv fra en meget ung alder (hvilket hun
selv har fortalt), og har i den forbindelse garanteret været
nødsaget til hurtigt at få en idé om hvordan man skal klare sig
selv og ”få ting gjort”. Jeg tillader mig også at tro, at hun
som en konsekvens deraf har det en smule svært med at andre folk gør
nogle ting anderledes end hende. Hendes måde er som regel den bedste
måde, og tit den eneste. Og det smitter af på
kommunikationen...<br /><br />Hun virker til tider utålmodig og
uforstående overfor vores øjeblikkelige mangel på forståelse for
hvordan man gør tingene i hendes hus – og det er i sig selv
anderledes fra hvordan tingene foregår hvor jeg bor normalt. Men det
er okay, at det er anderledes – det er dét jeg er kommet
for.<br /><br />Hendes mangel på forståelse for, at andre ikke tænker
helt som hende, afspejler sig tit også i de råd hun giver os i
dagligdagen. Det kan gælde alt lige fra at ”finde malingen oppe på
depotet” eller ”følge den og den vej for at komme et sted hen”.
Vi workaway'ers har efterhånden befundet os i flere situationer,
hvor hendes anvisninger var hullede og halvfærdige, og hvor vi har
været nødsaget til enten at spørge igen eller prøve os frem.<br /><br />Og
så er der en helt tredje forskruet tendens, hun næppe heller kommer
til at vige fra, men som jeg bare må vænne mig til. Martina har
udtrykkeligt fortalt, at hun hurtigt efter at have lært folk at
kende, begynder at lave sjov med dem, altså gøre nar ad dem, på en
venskabelig måde selvfølgelig </span><span style="font-size: small;"><i>(”Hah,
kalder du dét der at tapetsere, Alex?!”)</i></span><span style="font-size: small;">.
Det er et tegn på, at hun godt kan lide én. Når hun til gengæld
ikke klikker med en person, og ikke længere føler det fører til
noget at konversere med én, så undlader hun simpelthen bare at tale
til vedkommende.<br /><br />Men dét er altså omvendtland for mig. I
hvert fald når jeg befinder mig i uvante rammer (i et land hvor jeg
for øvrigt ikke taler sproget endnu). Jeg føler mig en anelse mere
udsat end normalt, og det gør det ikke bedre, at jeg, hver gang jeg
foretager mig noget praktisk, ikke er helt sikker på, om jeg gør
det rigtigt/godt nok i hendes øjne.<br /><br />Men spillereglerne er
simpelthen som følger: Hun gør nar ad dem hun godt kan lide, og
undlader at tale til dem, hun ikke føler det nytter noget at tale
med længere. Og dét forsøger jeg at vænne mig til. Det er også
en del af oplevelsen jo. Så med andre ord, så skal jeg vænne mig
til, at hun kritiserer mit arbejde når jeg gør det godt, og ikke
kommenterer det når hun føler jeg ikke gør det godt nok.<br /><br />Så
det er en spændende udfordring. Men heldigvis er jeg jo lidt en
sucker for kommunikationsbrister, særligt når det kommer til
spørgsmål om tålmodighed og forståelse. Så jeg får sat mig selv
lidt på prøve mens jeg er her, men forsøger at se sundt på det.
Og hvem ved? Måske får jeg en dag overbevist hende om, at jeg
faktisk godt kan finde ud af at gøre tingene på hendes måde, og at
hun sagtens kan betro mig en opgave uden hun behøver have et halvt
øje på situationen hele tiden. Jeg har i hvert fald sat mig som et
lille mål hernede, at jeg skal gøre mig selv oprigtigt troværdig
og pålidelig i hendes øjne, inden jeg tager herfra. Så må vi se
om jeg når det.<br /><br />Men misforstå mig ikke. Jeg har det godt
hernede. Jeg lærer hver dag, og jeg får den oplevelse jeg kom
herned for. Når det ikke handler om rengøring og andre praktiske
gøremål, så gør jeg lige så meget nar ad Martina, som hun gør
nar ad mig – og vi hygger os med det. Jeg har virkelig en
overbevisning om, at hun gerne vil have mig her. Det eneste det
afhænger af for hendes vedkommende, er, at jeg stepper op og
overbeviser hende om, at jeg kan bidrage til foretagendet. Derudover,
så hygger jeg mig også ganske gevaldigt med de andre workaway'ers,
der er her – og finder en stakket glæde i, at jeg ikke er den
eneste, der fra tid til anden gør mig ovenstående tanker om vores
kære vært.<br /><br />Derudover, så skal I jo ikke gå rundt derhjemme
og tro, at jeg ikke har det bare lidt hårdt en gang i mellem.<br /><br />And
now on a lighter note... Jeg har endelig fået taget mig sammen til
at få lagt nogle gode billeder op på nettet, så I kan se med jeres
egne øjne, hvem jeg hænger ud med og hvor flot et område jeg er
kommet til. Jeg har holdt mig ude af Facebook i denne sammenhæng, så
min ikke-jævnaldrende gruppe af læsere også nemt kan følge med.
Det eneste det kræver, er, at man har en Google-konto (som man i
øvrigt ikke behøver en Google-mail for at kunne oprette).<br /><br />I
kan alle finde et link til mine udvalgte billeder <a href="https://plus.google.com/photos/102096854894693680437/albums/5998848300861878145">lige her</a>.<br /><br />Jeg har simpelthen taget for mange billeder til, at jeg tror I vil finde det sjovt at se dem alle igennem, primært fordi mange af dem minder meget om hinanden.</span></span>Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00597928206757145828noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4842874537873120691.post-68698785019365392852014-03-28T10:32:00.003-07:002014-03-28T10:32:20.981-07:0010 TING JEG SYNES I BØR VIDE OM MIG OG MIN REJSE<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>#1 Jeg er ved at
finde ind i en rytme.</b><br />Den første hele dag hernede var en
smule hektisk, primært fordi alle omstændigheder var helt ukendte
for mig. Men efter et par dage i den samme rille har jeg fået mere
ro på. Jeg suger stadig til mig af nye indtryk, men jeg er begyndt
at slappe mere af, hvis man kan sige dét. Generelt slapper jeg i høj
grad af hernede, idet arbejdet ikke er særligt krævende, men I ved
hvordan det er med nye omgivelser. Det stresser en anelse, fordi vi
automatisk søger efter vaner og mønstre i hverdagen. Ting, som jeg
ikke havde i starten, men som så småt er begyndt at danne sig.<br /><br /><b>#2
Arbejdet er tidsbegrænset.</b><br />Hvad jeg ikke var hundrede procent
sikker på inden jeg tog herned, men som jeg nu har fået fastslået
af Martina, er, at vi workaway'ers maksimalt må arbejde fem timer om
dagen. Uanset om hun og vi aftaler noget andet internt, så kan hun
komme i store problemer, såfremt det skulle blive opdaget. Så det
afholder vi os fra. Og det passer mig helt fint.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmpZKXZJ_mIdciWCfrVV_ohQ48BocTfb4gKQgl7cPPmFEGGjJFmwAYhO2TQzUDNpXHw0V1DX-pcg1ujj7GTUwhWHOBdzM3sseyYDbOphh8xBI5uL6bt2q_reirgq3VqVXk4U8ufyTCm7M/s1600/IMG_8012.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhmpZKXZJ_mIdciWCfrVV_ohQ48BocTfb4gKQgl7cPPmFEGGjJFmwAYhO2TQzUDNpXHw0V1DX-pcg1ujj7GTUwhWHOBdzM3sseyYDbOphh8xBI5uL6bt2q_reirgq3VqVXk4U8ufyTCm7M/s1600/IMG_8012.JPG" height="213" width="320" /></a><br /><span style="font-size: x-small;">(Eric og jeg anlægger vægplast, tror jeg)</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>#3 Vi reparerer,
renoverer og roder.</b><br />Martina kom hjem fra Brasilien et par dage
før min ankomst. Indtil da havde hun boet og arbejdet dér i godt og
vel et halvt år. Det er vist rutine for hende at bo et halvt år
ude, og så komme hjem i starten af foråret og køre dét her hostel
henover foråret og sommeren. Så vi er i gang med at klargøre
ejendommen og gøre den gæstevenlig, så at sige. Det er ikke åbent
endnu, men det er et spørgsmål om dage. Det afhænger af hvor
hurtige vi workaway'ers er med vores arbejde. Der er lidt pres på,
fordi tid er penge og hver dag tæller i regnskabet.<br />Indtil videre
har jeg lavet alt muligt lavpraktisk arbejde, lige fra maling af
væggene til murstenslægning (er det ikke hvad man kalder det?).<br /><br /><b>#4
Jeg har også en anden funktion.</b><br />Det lavpraktiske arbejde er
dog ikke min eneste arbejdsopgave hernede. Qua mine nyligt tillærte
grafiske evner er jeg såmænd også blevet betroet den ansvarsfulde
opgave at kreere hendes nye brochure samt klippe en enkelt video
eller to sammen, som præsenterer hostellet, området og de
aktiviteter, der gør det fedt at være her. Begge opgaver skal gøre
reklame for stedet. Det er ret fedt.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgG-n3kSqxl00l-uY8b76C1De5nZoixTrhTU6ukgnH9veidaRpRN9EZ9baiwzJJO7xifVR-7XmFs4RuGboTwVdKh-zQohyzzw-BCflvk48wa6ilMyvsGouOJ31KaKas11BCZ0k-TGtAjeY/s1600/IMG_8013.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgG-n3kSqxl00l-uY8b76C1De5nZoixTrhTU6ukgnH9veidaRpRN9EZ9baiwzJJO7xifVR-7XmFs4RuGboTwVdKh-zQohyzzw-BCflvk48wa6ilMyvsGouOJ31KaKas11BCZ0k-TGtAjeY/s1600/IMG_8013.JPG" height="213" width="320" /></a><br /><span style="font-size: x-small;">(OnDaRoad Republic, måske det mest livlige hostel i Praia a mare)</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>#5 Vejret er ikke
heeelt med os endnu.</b><br />Da jeg ankom, kunne jeg uden problemer gå
rundt i t-shirt, uden tørklæde og handsker. Solen skinnede det
meste af dagen, og jeg kunne bevæge mig rundt på bare tæer uden at
blive kuldskær. Sådan var det de første to-tre dage, men siden da
er det typiske, lokale forårsvejr begyndt at infinde sig. Det
betyder en meget overskyet himmel og beklageligt meget regn. På
Martina lyder det dog som om det er noget der ændrer sig indenfor
den næste uge eller to. Og hun siger vi skal glæde os til at se
stedet når her er varmt og solrigt, og når der er blade på
træerne. Så det vil jeg gøre.<br /><br /><b>#6 Fordommene om
italienske måltider passer.</b></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;">Pasta.<br /><br /><b>#7
Her er gode muligheder for at dyrke motion.</b><br />Udover at have et
ret fantastisk vandre- og løbeterræn, har byen dælme også et
fitnesscenter. Hvor godt er, vides endnu ikke, men jeg planlægger at
tjekke det ud én af de nærmeste dage. For normale brugere koster
det 8 euro pr. gang, men bor man på Martinas hostel koster det kun 3
euro pr. gang. Man kan godt nok også købe et månedspas til 30
euro, men jeg vil ikke lægge hovedet på blokken og love mig selv,
at jeg kommer til at være dernede 11 gange om måneden. Suk.<br /><br /><b>#8
Arbejdsbyrden vil blive mindre.</b><br />Martina har fortalt, at når
det værste renoveringsarbejde er overstået, og gæsterne begynder
at komme, så vil min arbejdsbyrde blive mærkbart mindre. Så vidt
jeg kunne forstå på hende i dag, så vil mit (og Claras) primære
arbejdsområde til den tid være at sikre, at husets tre badeværelser
er rene. Det indebærer rengøring to gange om dagen. Hun har
betonet, at det skal gøres grundigt, men jeg tænker det er
begrænset hvor beskidt der kan blive på et halvt døgn. Men måske
bliver jeg klogere. Sviner unge backpackere meget?</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiA_l4viT_xTpjcoCbhL74hi7KETcIOe7t8suqqFQTkhZrNY-L8xTdtrQ5KGk6kLiCBtYOMYwgpgFQQH5onPDZGlFov-SJ64O0VnN3bkf413h1KJYJIR6B9nN0chS97nlK30J8o9N6JzEI/s1600/IMG_7972.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiA_l4viT_xTpjcoCbhL74hi7KETcIOe7t8suqqFQTkhZrNY-L8xTdtrQ5KGk6kLiCBtYOMYwgpgFQQH5onPDZGlFov-SJ64O0VnN3bkf413h1KJYJIR6B9nN0chS97nlK30J8o9N6JzEI/s1600/IMG_7972.JPG" height="213" width="320" /></a><br /><span style="font-size: x-small;">(Clara, 23 - Brasilien)</span></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>#9 Man kan ikke
købe havregryn i Italien.</b><br />De italienske supermarkeder har
masser af morgenmadsprodukter på hylderne, men det eneste, man
ellers aldrig går fejl af i et dansk supermarked, har de ikke.
Martina bekræftede det efter jeg beklagede mig hos hende forleden
dag. Så jeg må klare mig uden havregrød i to måneders tid. Måske
må jeg endda også klare mig uden friskbragte boller og brød! Den
ovn hun ejer, lader nemlig ikke til at kunne rumme meget mere end et
lille fad eller en mellemstor skål. Desuden har jeg ikke kunnet
finde gær indtil videre. Og Martina aner ikke hvad jeg snakker om,
når jeg spørger på engelsk. Så jeg er lidt på herrens mark,
indtil jeg får taget mig sammen til at få lært sproget.<br />Til
gengæld, så bugner landet med tonsvis af forskellige slags pesto!
Også Rana.<br /><br /><b>#10 Jeg er faktisk ikke helt sikker på hvor
længe jeg kan få lov til at være her.</b><br />Martina gav inden min
ankomst udtryk for, at hun ikke var sikker på hvor længe jeg kunne
blive hernede. Det kommer i høj grad an på hvordan vi klikker
(hvilket jeg efterhånden føler vi gør nogenlunde) og om der er
behov for min arbejdskraft. Hvis der ikke er, så optager jeg jo i
princippet en sengeplads fra en potentiel kunde. Men det er vist
noget vi tager løbende. Forhåbentlig er der noget tid
endnu.<br />Umiddelbart er jeg dog ikke bekymret. Særligt efter hun,
da hun viste mig og Clara hvordan vi gjorde badeværelserne rene, gav
udtryk for, at det er vigtigt vi lærer det nu, da vi nok kommer til
at være her noget tid. Dét var betryggende at høre. <br />Men hey.
Om nødvendigt gør jeg bare mig selv uundværlig ved enten at trække
mine grafiske projekter i langdrag, eller endnu bedre, gøre så godt
et stykke arbejde, at hun ikke kan lade være med at lade mig blive
og lave mere af det.</span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjL9EFJVAvaqIbmjfoPjRgcSB0n1k3GbaXtQ6uRCDL8wVZkB12v5e1frnotmvuQDzfbcVXH7nbVnRuxzA8DDRZwIKa6SYmslLCd61020WrmvOKPuFfg-KT-HIw4VHAjpogSt6sBDXL7mWs/s1600/IMG_8109.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjL9EFJVAvaqIbmjfoPjRgcSB0n1k3GbaXtQ6uRCDL8wVZkB12v5e1frnotmvuQDzfbcVXH7nbVnRuxzA8DDRZwIKa6SYmslLCd61020WrmvOKPuFfg-KT-HIw4VHAjpogSt6sBDXL7mWs/s1600/IMG_8109.JPG" height="213" width="320" /></a></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><span style="font-size: x-small;">(Kendra, 32 og Eric, 31 - USA)</span><br /></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><b>#BONUS</b><br />Eric
og Kendra, som har været her en dag mere end mig selv, rejser videre
ud i Europa i morgen. Det bliver mærkeligt når de ikke er her
længere, i hvert fald for en stund. Jeg har indtil videre bundet en
stor del af min oplevelse op på deres selskab, så det tager nok
lige en dags tid eller tre at vænne mig til, at det kun er mig,
Clara og den nytilkomne workaway'er, Kevin. Ligesom Eric og Kendra er
Kevin også amerikaner, og han kommer til at være her ti dage.</span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00597928206757145828noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-4842874537873120691.post-91374755298751537122014-03-26T12:03:00.001-07:002014-03-28T09:56:50.295-07:00OG SÅ VAR DET LIGE...<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVUbea1jM-_pZWb6I8oEuWTRXH31g_6rVD-KDMyP3vhRwNSp-4R7YVsTleQYNAkez7YARCDKf5OHIaA5aB_jWIjCaxwMI4Dp_ZWYPg9zbp2NAG4L8-Y3PwlX1VLWPaff3_8t7rq0t5nLk/s1600/IMG_8139.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjVUbea1jM-_pZWb6I8oEuWTRXH31g_6rVD-KDMyP3vhRwNSp-4R7YVsTleQYNAkez7YARCDKf5OHIaA5aB_jWIjCaxwMI4Dp_ZWYPg9zbp2NAG4L8-Y3PwlX1VLWPaff3_8t7rq0t5nLk/s1600/IMG_8139.JPG" height="179" width="320" /></a></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 24px;"><span style="font-size: x-small;"><i>Her er jeg, Clara, Eric og Kendra på vandretur - det var ok fedt</i></span></span></div>
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif; line-height: 150%;"><br />... at jeg tog til
Italien for at spendere små 70 dage på et lille, hyggeligt hostel i
den småt befolkede strandby, Praia a mare. Selve byen huser kun
omkring 2.000 indbyggere, og allerede nu har jeg fået indtrykket af
at dét her hostel er et go-to-place for mange af dem. Martina, som
ejer hostellet, lader i hvert fald til at kende rigtig mange
mennesker.</span><br />
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"> Jeg tror i øvrigt
det vil være en overdrivelse at kalde stedet for et decideret
hostel. Det er nok mere passende at kalde det et gæstehus, eller i
mere korrekte termer, et såkaldt 'international guest house'.</span></div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-family: Arial, Helvetica, sans-serif;"><br /> Huset er Martinas
gamle barndomshjem. Det har tre etager og soveplads til godt et dusin
gæster ad gangen. Der er godt nok ikke kommet nogle gæster endnu,
men så vidt jeg har forstået, så kommer setup'et vist nok til at
være således, at de gæster der nu engang måtte komme, spiser med
os – eller i hvert fald får mulighed for det. Og så har jeg en
lille idé om, at det er os workaway'ers, der laver maden. Måske.
Det vil tiden vise.<br /><br /> Lige for tiden er det dog sådan, at Martinas
far, Papi, laver mad til os seks (ham selv, Martina, Eric, Kendra,
Clara og mig selv) tre gange om dagen. Det lader til at han gladeligt
gør det, da han vist ikke har så meget andet at tage sig til. Det
er der i det hele taget ikke mange i Praia a mare der har, får man
indtrykket af. Der kommer gæster hele tiden i hvert fald, på mange
tidspunkter af døgnet.<br /><br /> Lynhurtigt om min ankomst – jeg er
faldet godt til her i løbet af de første par dage. Folk er flinke,
og det lader ikke til, at Martina har så store krav til kvaliteten
af dét arbejde vi foretager os. Forstå mig ret. Vi gør os umage,
men det faktum at vi ikke er professionelle, gør hende ikke spor. Så
der er en meget afslappet stemning omkring det arbejde vi udfører
hernede lige nu. Vi arbejder ca. fra 10.30 (efter Papis morgenmad)
til 16.00 eller 17.00, hvor det begynder at blive mørkt og upraktisk
at fortsætte med vores ellers så praktiske opgaver.<br /><br /> Én af de
kommende dage vil der blive bragt et mere detaljeret indlæg om hvad
vi har foretaget os indtil videre. Vi har, mod forventning, ikke
internet til rådighed på ejendommen, så vi må ned i byen og sidde
på én af internetcaféerne, hver gang vi vil i kontakt med
omverdenen. Lidt upraktisk, men måske også meget sundt for en
periode.</span></div>
Anonymoushttp://www.blogger.com/profile/00597928206757145828noreply@blogger.com0