OG SÅ VAR DET LIGE...

Her er jeg, Clara, Eric og Kendra på vandretur - det var ok fedt

... at jeg tog til Italien for at spendere små 70 dage på et lille, hyggeligt hostel i den småt befolkede strandby, Praia a mare. Selve byen huser kun omkring 2.000 indbyggere, og allerede nu har jeg fået indtrykket af at dét her hostel er et go-to-place for mange af dem. Martina, som ejer hostellet, lader i hvert fald til at kende rigtig mange mennesker.

Jeg tror i øvrigt det vil være en overdrivelse at kalde stedet for et decideret hostel. Det er nok mere passende at kalde det et gæstehus, eller i mere korrekte termer, et såkaldt 'international guest house'.

 Huset er Martinas gamle barndomshjem. Det har tre etager og soveplads til godt et dusin gæster ad gangen. Der er godt nok ikke kommet nogle gæster endnu, men så vidt jeg har forstået, så kommer setup'et vist nok til at være således, at de gæster der nu engang måtte komme, spiser med os – eller i hvert fald får mulighed for det. Og så har jeg en lille idé om, at det er os workaway'ers, der laver maden. Måske. Det vil tiden vise.

Lige for tiden er det dog sådan, at Martinas far, Papi, laver mad til os seks (ham selv, Martina, Eric, Kendra, Clara og mig selv) tre gange om dagen. Det lader til at han gladeligt gør det, da han vist ikke har så meget andet at tage sig til. Det er der i det hele taget ikke mange i Praia a mare der har, får man indtrykket af. Der kommer gæster hele tiden i hvert fald, på mange tidspunkter af døgnet.

Lynhurtigt om min ankomst – jeg er faldet godt til her i løbet af de første par dage. Folk er flinke, og det lader ikke til, at Martina har så store krav til kvaliteten af dét arbejde vi foretager os. Forstå mig ret. Vi gør os umage, men det faktum at vi ikke er professionelle, gør hende ikke spor. Så der er en meget afslappet stemning omkring det arbejde vi udfører hernede lige nu. Vi arbejder ca. fra 10.30 (efter Papis morgenmad) til 16.00 eller 17.00, hvor det begynder at blive mørkt og upraktisk at fortsætte med vores ellers så praktiske opgaver.

Én af de kommende dage vil der blive bragt et mere detaljeret indlæg om hvad vi har foretaget os indtil videre. Vi har, mod forventning, ikke internet til rådighed på ejendommen, så vi må ned i byen og sidde på én af internetcaféerne, hver gang vi vil i kontakt med omverdenen. Lidt upraktisk, men måske også meget sundt for en periode.