Sunday 4 May 2014

MISSION ACCOMPLISHED?

Så for den da! Nu er det dælendulme ved at være forår i Praia, sådan for alvor. Bladene på træerne rundt omkring er efterhånden sprunget helt ud, lidoerne er ved at blive sat op på stranden, og her på OnDa Road har vi nu satme... stadig ikke fået nogen gæster. Der troede I lige. Men faktum er, at der stadig ikke er dukket nogen mennesker op, der, ligesom mig, har lyst til at udforske hvad Praia a Mare har at byde på. Det håber jeg dog der gør, inden jeg rejser hjemad. Ellers vil den del af opholdet godt nok have været lidt af en fuser.

Martina havde dog advaret mig dog ganske vist omkring den potentielle stilleperiode i løbet af foråret. Hun gjorde det klart for mig allerede tilbage i februar, at både marts og april var lavvandsmåneder, når det kommer til gæstebesøg. Men nu hvor vi er nået ind i maj, har jeg tilladt mig at skyde mine forventninger helt i vejret!

Gad vide om jeg overhovedet kan finde ud af at være her, når der kommer betalende folk på besøg?


(Ét ud af 1.100 billeder jeg tog forleden aften - glæd jer til at se slutproduktet)


Det må tiden vise. Besøg får jeg i hvert fald snart uanset hvad, det er stensikkert. Min kære familie har nemlig planlagt en tur til Italien, blandt andet for at besøge mig her i det syditalienske. Og dét glæder jeg mig til! Rigtig, rigtig meget! Turen går også til Napoli blandt andet, og Amalfi-kysten, hvor jeg også kommer til at gøre dem selskab. Så mindsandten om jeg ikke også selv får lidt ferie... fra min ferie.

Apropos ferie i øvrigt, så har Martina jo været på ferie de sidste to ugers tid. Hun kommer hjem her sent i aften, og vil garenteret være helt oppe at ringe over at hun nu har rundet 100 besøgte lande. Forståeligt. At rejse er vist noget af dét hun brænder allermest for her i livet, lige bortset fra at bekymre sig om Papi.

Vi har faktisk hygget os ganske fint, han og jeg, mens hun har været væk. Jeg er dog ikke blevet synderligt meget bedre til italiensk i den tid, beklageligvis. Jeg er bare blevet bekræftet i, at jeg lige præcis kan tale og forstå tilstrækkeligt til at kunne begå mig (i hvert fald blandt folk, som ved jeg ikke taler sproget særligt godt). Det er lidt en skam, at jeg ikke er blevet bedre. Men det kan være jeg kommer efter det, når jeg lige pludselig skal til at være den person, der taler sproget bedst, når min familie kommer på besøg.

Anyhow. Med blot en måned tilbage af mit ophold, er jeg så småt begyndt at planlægge hvad der skal ske når jeg kommer hjem. Og der er nok at tænke på. Førsteprioriteten er dog helt klart at finde mig et arbejde, så jeg kan tjene til dagen og vejen henover sommeren (nu hvor jeg ikke får SU), helst med et nogenlunde stabilt antal timer om ugen (så hey, kære læsere, hvis I kender nogen, som...........). Her i løbet af april har jeg nemlig mistet mit job som blindeledsager, fordi min tilknyttede borger er flyttet. Det kom ret pludseligt, også for ham selv. Men han er sgu flyttet op til sin familie i Nordjylland.

Det betyder, at mit job hos Midgaard Event nu er min eneste umiddelbare indtægtskilde, og indenfor den branche er sommeren ikke just højsæson. Så der må jeg skrabe til mig hvad jeg kan, hvis der dukker en tjans op.

Heldigvis har der allerede været bud efter mig til ét event. Det er ganske vist allerede dagen efter jeg er kommet hjem, men hul i det! Haps, sagde Alexander straks til sin eventkoordinator. Heldigvis skal jeg ikke døje med jetlag...

Men angående job og penge og alt dét der, så gør jeg mig faktisk også nogle helt andre overvejelser. Jeg har nemlig fået et tilbuddet om at komme herned igen i august og bestyre en lido (!). Så vidt jeg har forstået det, så er det én, Martina har fået overdraget midlertidigt fra sin bror, som selv overtog den fordi det var en god deal for ham selv i sin tid. Der kom dog noget i vejen, så han har videregivet ansvaret for den til Martina denne sommer. Og nu vil hun simpelthen have mig til at køre den i august, hvor der er allermest run på.

Og det er lidt vildt. Jeg skal lige have vendt det med hende her én af dagene og høre hvad det helt konkret vil indebære, hvis jeg skal herned igen. Og om tilbuddet rent faktisk er seriøst. Det var nemlig noget hun nævnte lidt henkastet lige før hun tog på ferie. Uheldigvis for hende har jeg dog allerede lagt planer i august, men hvis det kan lade sig gøre at jeg kan komme tilbage i juli, og måske tjene en lille mønt på det, så kunne det godt være værd at overveje. Jeg må høre hende nærmere ad.

Men under alle omstændigheder, så var det rart for mig at høre, at hun har tænkt på mig i det anliggende. Uanset om det ender med at jeg tager herned igen, lader det til at jeg i denne omgang kan tage herfra med god samvittighed, og vide, at jeg har efterladt et godt indtryk af mig selv hos hende (og Papi). Som bekendt blev det for noget tid siden et erklæret mål for mig at overbevise hende om, at jeg ikke er så uduelig som hun måske frygtede i første omgang. Nu er spørgsmålet så bare om jeg kan holde dampen oppe i løbet af de kommende tredive dage...

Jeg tror i øvrigt også jeg kan vinde nogle ekstra point ved at tage mig af de to australiere, når de kommer næste weekend, og sætte dem ind i sagerne. Det er i hvert fald noget, jeg har tænkt mig at gøre, egentlig også bare for at bevise overfor mig selv, at jeg har styr på skidtet her. For hvis jeg kan lære hvad jeg ved fra mig, så må det vel anses som en god indikator for, at jeg selv har forstået det.

Spændende, spændende.

Så får I ikke mere for dét klik.

No comments:

Post a Comment